Information

Velkommen som patient ved Risskov Fysioterapi, Vestre Strandallé 168.
På denne side finder du information vedr. din behandling på klinikken. Skulle du have yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.

Persondatapolitik for patientbehandling
I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.
Klinikkens samlede datapolitik kan du læse ved at trykke her.
Du har også altid mulighed for at få den udleveret på klinikken.

Priser
Da klinikken arbejder under overenskomst med sygesikringen reguleres priserne for fysioterapi to gange årligt.
Den seneste opdatering kan findes på nedenstående hjemmeside fra vores Danske Fysioterapeuter:
Tryk her for de aktuelle takster for fysioterapi. Tryk herefter på “hent takstskilt”.
De listede priser fra Danske Fysioterapeuter er med henvisning fra egen læge.
Er du medlem af Sygesikringen Danmark får du yderligere tilskud herfra.

Udeblivelse og for sent afbud
Skulle du blive forhindret i at møde op til en aftale skal du melde afbud senest 24 timer før vores aftale, så vi har muligheden for at besætte tiden til anden side. Afbud pr. mail eller telefonsvarer accepteres. For sent afbud eller udeblivelse faktureres på din næste regning med 160 kr.

Brug af forsikring
Der er nu til dags mange, som har forsikringer, der dækker basisudgifterne til behandling. Du skal være opmærksom på at visse ydelser ikke altid er omfattet af forsikringen, eksempelvis akupunktur og tapegebyr. Spørg dit forsikringsselskab. Som forsikringspatient bedes du vide hvor mange behandlinger du er berettiget.

Behandlinger og ydelser udover din aftale med forsikringen faktureres direkte til dig. Samarbejder vi ikke med dit forsikringsselskab skal du selv betale for behandling og ydelser, hvorefter du får regningen refunderet ved dit forsikringsselskab.

Skal jeg selv medbringe lagen?
Ja – i forbindelse med behandling bedes du medbringe et lagen eller håndklæde til at dække behandlingsbriksen

Hvordan benytter jeg træningscenteret?
Risskov Fysioterapi tilbyder træning med og uden en henvisning fra egen læge. Vi tilbyder individuel tilpasset træning på et top professionelt niveau, med vores Medicinsk Træning Terapi udstyr. Se mere under “Vi tilbyder”.