Nyheder

Skadet? Så er det med at sætte hurtigt ind!

Fod

Det er bedre at forebygge end helbrede, som det hedder. Men nogle gange er uheldet ude, og hvis vi dyrker idræt, er der risiko for, at vi kommer til skade. Sundhedsfordelene ved motion er store, så vi skal bare vide, hvad vi skal gøre, når skaden sker. Målet er at stoppe skaden, så du hurtigst muligt er klar igen!

 

Når skaden er sket: Førstehjælp til (idræts)skader

Når uheldet er ude, gælder det om at være hurtig med førstehjælpen. Så kan du begrænse skadens omfang, forkorte genoptræningstiden og komme hurtigere tilbage til din sport og din hverdag.

Det sker ved akutte skader

Akutte skader er desværre en del af det at være aktiv sportsudøver. De fleste har prøvet at forstuve en ankel eller en finger, ligesom mange har prøvet at få en fibersprængning i baglåret eller læggen.

En akut skade er en skade der opstår pludseligt under en enkelt såkaldt ’identificérbar traumatisk bevægelse’. Skaden opstår når vævets belastningstolerance overskrides, og den medfører pludselig smerte og evt. tab af funktion. Akutte skader kan være et resultat af en udefrakommende påvirkning, fx tackling af en modspiller, eller indre faktorer såsom udtrætning af vævet eller instabile led.

En akut skade medfører en vævsblødning, hævelse og dermed en akut inflammations-proces, som sætter gang i tilførslen af hvide blodceller så kroppens helingsproces går i gang.

Den akutte inflammation beskytter det skadede væv ved at udløse smerte, og forbereder desuden vævet til at genopbygge de beskadigede celler. Den inflammatoriske fase varer generelt 24-72 timer, afhængigt af skadens omfang. Tegn på vedvarende inflammation er hvilesmerter, natlige smerter, morgensmerter i mere end 30 minutter og vedvarende stivhed og hævelse der fortsat påvirkes af aktivitet.

Førstehjælp ved skader: Hvad gør jeg?

Tidligere behandlede man akutte skader efter det såkaldte RICE-princip, men i dag peger videnskaben på at den bedste måde at tackle en akut skade på, er PRICEM (Protection, Rest, Ice, Compression, Elevation, Mobilization) eller POLICE:

P – Protection, beskyt vævet mod yderlige skade, stop aktivitet

O – Optimal

L – Loading, belast vævet til tolerancegrænsen for at stimulere til vævsheling

I –  Ice. Brug is som smertebehandling, især de første 24 timer

C – Compression. Kompressionsbehandling for at minimere blødning

E – Elevation af skaden over hjertehøjde, så blodet løber væk fra skaden.

Protection Beskyt mod yderligere skade ved at stoppe aktivitet. Er der større ledskade, brug evt. en skinne som aflastning.

Optimal Loading, optimal belastning, betyder at man belaster vævet inden for tolerancegrænsen. Fx er det optimalt at gå forsigtigt på en forstuvet fod, evt. med krykkestokke, men tolerere en vis form for belastning inden for smertegrænsen. Sætter man slet ikke foden i underlaget, stimulerer man nemlig ikke i samme grad bindevævet til heling. Kan man ikke støtte på benet, er optimal belastning at ligge med benet hævet og lave venepumpeøvelser.

Ice, is, bruges som smertebehandling de første 24 timer 1 gang i timen á 15-20 min. Husk is må ikke anvendes direkte på huden, men kan med fordel lægges uden på kompressionsbandagen. Is er meget velegnet som smertebehandling i længere tid, i stedet for medicin, men is har minimal eller ingen effekt på selve blødningen. Det er en udpræget misforståelse, at is er den vigtigste behandling for at stoppe blødningen.

Compression Kompression er langt vigtigere end is. Kompressionen er sandsynligvis det vigtigste element i akut skadesbehandling, fordi den reducerer blødningen og dermed inflammationen. På den måde vil smerten også reduceres, og genoptræningen kan hurtigere sættes i gang, så det også bliver muligt hurtigere at vende tilbage til sport. Derfor er det vigtigt altid at have en rulle kompressionsbind i tasken. Bindet rulles om skaden mod hjertet, så blodet presses mod hjertet. Bindet skal akkurat være så stramt, at der fortsat er blodgennemstrømning. Om natten løsnes kompressionen en lille smule, så den tilskadekomne bedre kan sove.

Elevation Når der er anlagt kompression og evt. is, eleveres (hæves) skaden over hjertehøjde, så blodet løber væk og mod hjertet. Hvis skaden, fx en ledbåndsskade i anklen, ikke eleveres (fx i løbet af natten), kan det resultere i at foden bliver unødvendigt hævet og misfarvet af blod.

Hvornår skal jeg på skadestue?

Når uheldet er ude, og udøveren fx vrider om, og der er mistanke om større ledbåndsskade og/eller brud, som fx korsbåndsskade i knæet eller et større vridtraume i anklen, skal udøveren sendes på skadestuen.

Hævelse i et led opstår ofte 12-24 timer efter uheldet. Hvis hævelsen opstår allerede 2-3 timer efter uheldet, er det tegn på en skade med blødning inde i leddet, som fx overrivning af forreste korsbånd i knæet eller en større skade på ledkapsel/ledbånd i anklen.

Er et led åbenlyst ude af led, skal udøveren ligeledes på skadestuen. Fingre, tæer og ankler ude af led kan man dog med fordel forsøge at sætte på plads på stedet – det sker ved et let træk i længderetningen, mens man samtidigt bevæger leddet naturligt. Sættes leddet på plads (reponering), vil det øjeblikkeligt lindre smerten. Efterfølgende skal den tilskadekomne sendes på skadestuen og bl.a. have foretaget røntgen for at sikre, der ikke er et brud, og leddet sidder korrekt.

Et ”trælår” eller en ”træ-læg” kaldes det populært når man får et slag ind i musklen, fx et knæ ind i låret ved fodboldspil. Dette medfører indre blødning, smerte og en inflammatorisk reaktion. Trælår/læg kan være ret smertefulde og aktivitetshæmmende, men er som regel harmløse og noget man hurtigt kommer sig over. De såkaldt intramuskulære blødninger (blødning inde i musklen) er mere smertefulde end de blødninger der ligger mellem musklerne. I sjældne tilfælde kan blødning inde i musklen føre til compartment syndrom, som opstår hvis trykket i musklen stiger pga. blødningen, hvilket forværres når musklen bruges og trykket dermed øges. Hvis det ikke behandles, kan det føre til afklemning af blodtilførslen og ultimativt celledød og kronisk muskelskade. Symptomerne er smerter helt ude af proportion, snurren/soven i benet og – dog sjældent – manglende puls. Udøveren skal i dette tilfælde ses af en ortopædkirurg øjeblikkeligt, og behandlingen er at spalte muskelfascien (musklens bindevævshinde), så blodet kan løbe ud, og trykket i musklen letter.

Derudover skal større åbne sår, øjen-, øre-, tand-, strube-, næse- og testikelskader samt mistanke om skader på indre organer sendes på skadestuen.

Kilder: ”Akut skade og Førstehjælp”, DSSF, April 2016, ”Hjernerystelse”, Fagligt katalog, DSSF, Dec. 2014, Brukner & Khan, ”Clinical Sportsmedicin 5th edition: injuries, Vol 1”, Jan 2017.

Den Internationale fysioterapidag

Den Internationale Fysioterapidag falder den 8. september hvert år og er en mulighed for fysioterapeuter fra hele verden til at fortælle og gøre opmærksom på, hvor afgørende deres arbejde er for at holde mennesker mobile og uafhængige. Her er en kort fysioterapeutisk rådgivning om rygsmerter og fysisk aktivitet. Har du yderligere spørgsmål søg hjælp hos din fysioterapeut.

 

Træningscenterets åbningstider henover sommeren

Henover sommeren lukker træningscenteret tidligt 

I ugerne
29-30-31
(17. JULI – 4. AUGUST)
lukker træningscenteret
klokken 18:00

 Risskov Fysioterapi ønsker alle en god og aktiv sommer

SCOLIOSE OG SCHROTH BEST PRACTICE®

Klinikken har 2 Scoliose-terapeuter, som er udannet indenfor  Schroth Best Practice metoden. Schroth Best Practice® er en videreudvikling af den originale Schroth metode, som er opfundet af Katharina Schroth. Med Best Practice bliver Schroth metoden gjort mere enkel, lettere anvendelig men stadig meget effektiv og resultatorienteret. Konceptet lægger meget vægt på at metoden bliver en integreret del af hverdagen.

For nyligt er der lavet et RCT studie, som validerer principperne i Schroth Best Practice® metoden:

“The findings…show that a rehabilitation program including specific and task-oriented exercises is superior to a programme including traditional exercises in reducing spinal deformities and enhancing the HRQL [health-related quality of life] in patients with mild AIS. The effects lasted at least 1 year after the intervention ended.” –

(Monticone M, Ambosini E, Cazzaniga D, Rocca B. Active self-correction and task-oriented exercises reduce spinal deformity and improve quality of life in subjects with mild adolescent idiopathic scoliosis. Results of a randomized controlled trial. Eur Spine J. 2014 Feb 28.)

SCHROTH METODEN – MÅL MED TRÆNINGEN

Mål med træning efter Schroth metoden:

  • Forhale kurveprogressionen hos børn
  • Balancere og stabilisere rygsøjlen
  • Forbedre holdningen
  • Forbedre lungefunktion gennem de specialiserede åndedrætsøvelser og aktiv mobilisering af ribbenene
  • Nedsætte rotationen af ryghvirvlerne
  • Reducere eller fjerne smerter
  • Forbedre styrke og fleksibilitet i ryg og resten af kroppen
  • Indlære dagligdags korrektioner til bedre ergonomi i skole/ på arbejde samt fritid
  • Undgå scoliose operation
  • At give patienten indsigt i eget kurvemønster og uddanne ham/ hende til selv at håndtere dette i hverdagen
  • Post-operativ træning: forbedre holdning, vedligeholde stabilitet og styrke over og under stivgjorte områder i ryggen, reducere smerte

Læs mere om Scoliose og Schroth metoden under “vi tilbyder”

Forskning har vist at en kikkertoperation af knæet (artroskopi) ikke giver en bedre effekt end placebo-kikkertoperation.

Forskning har vist at en kikkertoperation af knæet (artroskopi) ikke giver en bedre effekt end placebo-kikkertoperation. Kikkertoperation af knæ (artroskopi) bør derfor ikke længere være en rutine behandling?  Hvordan skal jeg så behandle mit knæ? Det er altid en god ide at starte med at konsultere din fysioterapeut om dine behandlingsmuligheder  – start med en langsom genoptræning og lad din fysioterapeut informer dig om hvilke andre ikke-kirurgiske behandlingsmetoder der findes.

Se her 2 korte videoer om nogle af første tankevækkende studier med placebo-kirurgi:

Myter om kiropraktik

#mereelastik

#mereelastik

Vidste du, at med bare 2 minutters daglig elastiktræning kan du forebygge gener i nakke, skulder og hoved og undgå kroniske smerter?


Flere og flere danskere får i dag problemer med muskler og led. Det sker i takt med, at vi lever længere og skal være aktive i flere år end tidligere. Vores krop skal løfte mere og holde i længere tid, samtidig med at vi skal være i stadig længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du forebygger skader i muskler og led.

Det tager kun 2 minutter…

Den gode nyhed er, at der kun skal få minutters daglig træning med en elastik til, for at du kan undgå kroniske smerter og få færre gener i nakke, skulder og hoved. Forskningen viser nemlig, at bare 2 minutters daglig træning har stor effekt, hvis du i din hverdag sidder foran en computer, har hårdt fysisk arbejde eller bare ikke får bevæget dig nok i dagligdagen.

Kom i gang med din træning

Her på siden har vi samlet en række gode tips og øvelser til hvordan du kan træne effektivt med en elastik. Øvelserne kan laves på ganske få minutter og udføres både i arbejdstiden, eller når du har fri.

Mere elastik i hverdagen – 6 elastikøvelser 

Gode råd til elastiktræning

  1. Brug den nemmeste træningselastik i de første to uger.
  2. Man skifter sværhedsgrad, når man kan udføre den samme øvelse ubesværet og med korrekt teknik 20 gange.
  3. Hvis man udfører øvelsen korrekt, får man en fornemmelse af, at musklerne “syrer til” på sidste gentagelse i hvert sæt.
  4. Bliv ikke forskrækket over ømme ­muskler i begyndelsen. Lyt og mærk efter, om træningen er god for din krop.
  5. Hvis man ikke kan mærke resultater efter en måned, skal man se sig om efter en anden træningsform.
  6. Hvis det smerter ubehageligt inde i selve leddet, skal man søge vejledning for eksempel hos en fysioterapeut eller læge.

Kilde: Forsker Lars L. Andersen, Det Nationale ­Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Se flere øvelser der styrker og stabiliserer musklerne omkring rygsøjlen

Er du i tvivl om hvilke øvelser du må lave, eller hvordan de skal udføres – så spørg din fysioterapeut. Han eller hun vil altid kunne give dig kompetent og brugbar rådgivning baseret på din situation og historik. Find din nærmeste autoriserede fysioterapeut her.  

Læs mere

Begynd din elastiktræning i dag – og styrk dine muskler og led på bare 2 minutter. 

Hvorfor får vi ondt i ryggen?

Hold dig i gang og forebyg sygefravær

Faldulykker kan forebygges

Træning kan forebygge faldulykker – og det kan betyde en kæmpe forskel, ikke mindst for ældre mennesker. Faldulykker øger bl.a. risikoen for at kunne klare sig selv. Du kan læse om faldforebyggelse i denne artikel – og på klinikken kan vi hjælpe dig med at træne din balance og styrke, så du undgår at falde.

http://www.krop-fysik.dk/undgaa-faldulykker/

Av min skulder!

 Har du også smerter i skulderen? Smerterne kan have mange årsager, fx tidligere skader eller overbelastninger, men tilstanden kan også være medfødt. Du kan læse om skulderproblematikker i det nye nummer af Krop+fysik – og du kan få en tid hos en af vores dygtige fysioterapeuter, som kan hjælpe dig med behandling og træning til lige præcis DIN skulder.

Link til artikel: http://www.krop-fysik.dk/naar-skulderen-driller/