Akupunktur

Traditionel og medicinsk akupunktur

Behandling med akupunktur

Akupunkturbehandling foregår ved at der stikkes tynde nåle ind i musklerne. Nålene stimulerer nervesystemet og denne stimulering kan medføre smertelindring, øget blodgennemstrømning og afspænding af musklerne.

Under behandlingen, som ikke bør gøre ondt, føles en “varme”, “prikken” eller en let “sovende” fornemmelse. Normalt indsættes 4-8 nåle i området med symptomer, smerter og funktionsforstyrrelser. Behandlingen tager ca. 15-20 minutter, og efter 3-5 behandlinger kan positive effekter vise sig som bedring af nattesøvn, reduktion af smerter og bedring af fysiske funktioner.

Bivirkninger: Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur. Eksempelvis vil ca. 50% føle træthed efter behandlingen, og symptomer kan kortvarigt blusse op.

Er akupunktur relevant for dig? Din fysioterapeut er uddannet i akupunkturbehandling igennem Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi og kan derfor vurdere om denne behandlingsform er relevant behandling for dig.

Hvad kan du forvente?

Din krop i trygge hænder. Vi tilbyder professionel fysioterapi, holdtræning og speciallæge samarbejde.

Kontakt

Åbningstider

Man–Tor: 7.45–18.00
(Træningscenter åbent til 19.00)
Fredag: 7.45–17.00
Lørdag: 9.00–12.00
Søndag: Lukket
© 2026 Risskov Fysioterapi. Alle rettigheder forbeholdes.