Balanceholdet henvender sig til dig med balanceproblemer, uanset om de er opstået som følge af en sygdom, eller er aldersbetinget. Med den rigtige træning kan du træne dine sanser og balanceevne.
Din evne til at holde balancen er nødvendig i de fleste dagligdagsaktiviteter. Balancetræning kan være med til at forbedre daglige aktiviteter og funktioner og reducere faldrisiko. Balancetræning foregår som holdtræning i vores træningssal. Udover fysisk træning, såsom styrketræning og koordinationstræning, fokuseres der på sammenspillet mellem de forskellige, nødvendige sanser. Der vil også indgå elementer af rådgivning om hensigtsmæssig adfærd.
Det skal være sjovt at træne og alle kan være med på holdet, ligesom der på balanceholdet er mulighed for socialt samvær med andre ligestillede.