Hensynstagende gymnastik

På dette hold er der ikke krav om en specifik diagnose eller gener fra et bestemt område. Holdet er til alle som trænger til at holde daglige funktioner ved lige.

Vi har en terapeutisk træningstilgang, hvor der er plads til de enkeltes behov og/eller begrænsninger. Vi træner styrke, stabilitet, bevægelighed og balance i stående, på måtte og på store træningsbolde. I undervisningen er der fokus på din kropsholdning og “kropskerne”.