Skoliose er en skævhed i rygsøjlen, så der set bagfra er kurver mod højre eller venstre. Der er en primær kurve, som er den med størst vinkel og desuden kompensationskurver over og/ eller under. Som oftest er scoliosen formet som et S eller omvendt S. Den kan dog også være en lang C-formet kurve med en lille kompensation i nakke og/ eller overgangen til bækkenet.

Når man skal spotte, om en person har skoliose skal man se efter nogle nøglepunkter. Skulderen på den side, hvor den øvre kurve er (den thorakale ved ribbenene) står som oftest højere end den anden og den er også drejet lidt fremad. Man vil kunne se, at skulderbladet stritter bagud (winging).

Muskulaturen i den konvekse side (hvor kurven er) vil synes opspændt, det skyldes dog den rotation bagud i rygsøjlen, som sker sideløbende med udvikling af kurven. Denne rotation kan ses fra siden, hvor det ligner en øget kurvatur bagud.

Kigger man på bækken og hofter, kan der være en forskydning ud til højre eller venstre. Hos enkelte er bækkenet dog balanceret, så der ikke sker denne forskydning.

For det første er det vigtigt at vide, at skoliose ikke er en farlig sygdom, og at man sagtens kan leve et godt og aktivt liv med skoliose.

Der kan dog gøres rigtigt meget for at stoppe udviklingen af kurverne og evt. reducere dem.  For at kunne gøre dette er det væsentligt, at man starter behandlingen på rette tidspunkt.

Kurverne er mest progressive i den primære vækstspurt i puberteten (fra pigernes første menstruation og drengenes stemmeændring). Man skal derfor være ekstra opmærksom fra det tidspunkt, hvor pigerne begynder at udvikle bryst (generelt mellem 10-13 år men dette er meget individuelt). For drengene er det omkring 13-14 års alderen.

Ved første konsultation laver vi en risikovurdering for progression af kurven i forhold til kurvens størrelse, Risser stadie samt personens alder. Denne risikovurdering viser tydeligt, hvilken behandling, der skal sættes ind med på nuværende tidspunkt: Observation, Schroth træning eller korsetbehandling. Udfra denne risikovurdering laver vi vores anbefaling og plan for behandlingen.

Hvordan opdager vi om vores barn har skoliose?

De første tegn på skoliose er som regel, at den ene skulder hænger lidt lavere end den anden og at bækkenet/hoften stikker ud til/ eller står lidt lavere i den ene side. Dette ses bedst, hvis du kigger på barnet bagfra i stående stilling.

Tyder det på, at der kan være noget, kan du lave Adam’s forward bending test, som viser rotationen i rygsøjlen. Du vil se, at den ene side løftes bagud enten i lænden og/eller i brystkassen.

Mistænker du, at dit barn har en skoliose, skal du søge egen læge, som kan foretage relevante tests samt henvise videre til ortopæder eller fysioterapeuter med speciale indenfor skolioseområdet. De vil kunne sikre diagnosen og planlægge det videre forløb.

Udviklingen af skoliose kan ske meget hurtigt hos børn som går i deres  primære vækst (vi har set op til 30° progression i cobbs vinkel på 3 uger). Forskningen viser, at børn som har en skoliose på 20°, når de starter puberteten, er i høj risiko for kraftig progression af kurven. I det tilfælde er det vigtigt, at man får tjekket det hurtigt – Hver dag tæller.

Det er vigtigt at vide, at der findes en evidensbaseret træning til personer med skoliose. Schroth metoden er gennemtestet og har god effekt i forhold til at undgå progression af kurven, smertelindring og bedre kropsholdningen og dermed funktionsniveauet. Læs mere om Schroth og Schroth Best Practice metoden på denne hjemmeside.

I primær vækst er træning ikke nok, der skal bruges et fuldtidskorset.

Schroth metoden – baggrund

I 1921 begyndte Katharina Schroth, som selv led af skoliose, at behandle personer med skoliose – ofte med kurver omkring 80°. I Meissen, Tyskland åbnede hun en klinik, hvor patienterne kom på længere internatophold ofte op til 3 måneder ad gangen. Hun arbejdede med spejle for at give feedback til personen om den holdningskorrigerende effekt af træningen. Spejle er den dag i dag fortsat et vigtigt værktøj i træningen og bevidstgørelse af personen om sin skoliose og holdning.

Med tiden deltog Katharinas datter Christa Lehnert-Schroth side om side med sin mor i behandlingen af personer med skoliose samt videreudvikling af metoden. Christas søn Hans-Rudolf Weiss har siden udviklet Schroth Best Practice® metoden, som inkorporerer hverdagskorrektioner sideløbende med de korrigerende Schroth øvelser

Katharina Schroth

Schroth metoden udvikledes i 1921 af Katharina Schroth i Tyskland. Hun havde selv skoliose og fandt ud af, at ved at fylde luft i den konkave side af kurven med indåndingen kunne kun korrigere skoliosen. Hun fik efterhånden mere og mere kontrol over sin skoliose ved at træne og notere sig, hvilke korrektioner havde den ønskede effekt.

Katharina Schroth var lærer på en Business school i Tyskland med succesen med at korrigere sin egen skoliose fik hende til at ønske at hjælpe andre. Hun åbnede derfor en klinik, hvor hun havde patienter med store kurver i længere forløb og begyndte at dokumentere sit arbejde med fotografier og tegninger.

I sin livstid fik hun flere priser og erkendtligheder for sit arbejde med skoliose i Tyskland. Hun døde i 1985.

Christa Lehnert-Schroth, PT

Christa Lehnert-Schroth var uddannet fysioterapeut i 1940’erne i Tyskland. Hun brugte meget af sit liv dedikeret til behandling af skoliose og startede med at beskrive anatomien og funktionen af moderens metode. Hun udviklede klassifikationen af skoliose i de 7 kurvetyper, som til stadighed af grundstenen i Schroth metoden.

Hun åbnede sammen med sin mor en klinik i Bad Sobernheim, hvor de behandlede patienter i længere internater samtidig med, at hun beskrev metoden grundigere i sin bog til praktiserende i skoliose Three Dimensional Treatment for Scoliosis: A Physiotherapeutic Method for Deformities of the Spine, som er oversat til flere sprog og beskriver Schroth metoden i detaljer. Hun var leder af klinikken i Bad Sobernheim indtil 1995, hvor hendes søn Dr. Hans-Rudolf Weiss tog over. Nu er klinikken overtaget af Asklepios gruppen.