Ultralydsscanning hos Risskov Fysioterapi
Hos Risskov Fysioterapi tilbyder vi ultralydsscanning i forbindelse med diagnosticering og behandling af muskuloskeletale lidelser. Ultralydsscanning er baseret på lydbølger, som kan skabe dynamiske billeder af vævet i bevægelse, og er et præcist redskab til at kigge på vævsstrukturer.
Hvornår bruger man ultralyd
Vi benytter ultralydsscanning som en supplerende undersøgelse til vores kliniske tests for at be- eller afkræfte vores diagnostiske hypotese.
Scanningssvaret kan bidrage til at gøre vores behandling mere specifikt rettet mod din skade samt at udelukke behovet for medicinsk behandling eller et kirurgisk indgreb.
Hvilke strukturer kan scannes
Ultralydsscanning giver hos mulighed at scanne og vurdere tilstanden af:
- Muskler
- Sener
- Led
- Slimsæk (bursa)
- Knogleflader
Hurtig scanning
Vi forstår behovet for hurtig udredning, hvis skaden opstår akut. Derfor har vi akuttider, så man inden for ganske få dage, kan komme til scanning.
Hvis du er i tvivl om ultralydsscanning er en relevant undersøgelse for dig, kan vi kontaktes på tlf.: 86 17 34 22 til en vurdering.
Pris
Priserne afhænger af, om man ønsker en scanning i forbindelse med første konsultation, eller om man går i et forløb på klinikken. Prisen vil således være behandlingstaksten + 350 kr.
For gældende behandlingstakster henviser vi til de gældende takster fra overenskomst.