Fysioterapi

Høj faglig standard

Fysioterapi har gennemgået en stor udvikling indenfor de seneste 10-15 år, og det har de manuelle teknikker, der bruges indenfor fysioterapi dermed også. I Risskov Fysioterapi  bestræber  vi os på løbende at efteruddanne os indenfor de forskellige teknikker, så vi altid er opdateret indenfor den nyeste viden. Dette sikrer, at alle fysioterapeuter leverer en høj faglig standard.

Manuel behandling

Manuel behandling består af en masse teknikker til at behandle muskler, sener og bindevæv, led og nerver. Der forskes meget i disse år for at gøre teknikkerne mere effektive og øge virkningen heraf.  Ved Risskov Fysioterapi arbejder vi blandt andet med følgende behandlingsformer:

  • MDT (McKenzie) Er en unik diagnostiserings- og behandlingsmetode til rygproblematikker.  Konceptet består både af ledmobilisering og øvelser. Læs mere www.mckenzie.dk
  • MT (Muskuloskeletal  Fysioterapi) Er en særlig fraktion indenfor fysioterapi, der forener de vigtigste manuelle teknikker med klinisk ræsonnering. Læs mere www.muskuloskeletal.dk
  • Mulligan Et koncept med manuelle mobiliseringsteknikker for alle kroppens led. Specielt velegnet til led, der har nedsat nevægelighed. Teknikkerne er smertefri og skånsomme og effekten af Mulligan-behandlig er  markant og øjeblikkelig.