Outdoor Training Club
Vil du gerne i bedre form op til sommeren og øge din muskelmasse, kondition og få mere overskud i hverdagen, så er dette noget for dig.
Der findes ikke noget bedre end træning udenfor i den friske luft, og så er vi så heldige at have Aarhus’ smukkeste natur i vores baghave. Derfor vil der blive gjort brug af stranden og området omkring Bellevue strand.🤩
Fysioterapeut Daniel Skriver tilbyder træningshold til mænd/kvinder og børn fra 12 år.
Plads til Alle:
Konceptet er for alle aldre, niveauer og mennesker.
Det handler om at få en glæde ved træning og succesoplevelser. Vi kender alle det med at have forventninger til sig selv, om at man gerne vil komme af sted og træne i sin hverdag, men pga. arbejde, familie og andet ender det altid med ikke at blive noget man gør vedvarende; det er her min træningsklub kommer ind. Her får man et fællesskab med andre, som gør, at man holder ved. Alle kan være med. Man kan hverken være for dårlig eller for god til at være med, for jeg indstiller øvelserne til den enkeltes niveau og behov.
Øvelserne vil som udgangspunkt være med egen kropsvægt, dog med mulighed for at bruge elastikker, TRX og vægte/kettlebells.
Det handler for mig om, at alle går derfra med smil på læben, så derfor vil der også være nogle sjove lege, små konkurrencer og andre aktiviteter.
Lidt om mig:
Jeg er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har hjulpet mennesker med at blive de bedste udgaver af dem selv siden 2016. Jeg arbejder med det hele menneske og ønsker at inspirere og motivere dem jeg arbejder med til at finde glæden ved træning.
Lokation er uden for Risskov Fysioterapi, som ligger på Vestre Strandallé 168, st.
Tidspunkt: Hver tirsdag eftermiddag kl 16-17 samt fredage kl 13.30 til 14.30.
Det er et 8 ugers forløb bestående af:
8 holdtræninger udendørs (indendørs hvis det regner meget)
8 x 2 ugentlige hjemmetræningsprogrammer
Opstart:
Forløbet starter i uge 20 og slutter af til og med uge 27.
Prisen er 1200 kr. med holdtræning 1 x om ugen.
Ved træning både tirsdag og fredag (2 x holdtræninger i ugen) = 2000 kr.
Ved yderligere spørgsmål eller tilmelding kontakt os på
telefon: 86173422
Mail: kontakt@risskov-fysioterapi.dk
(Fortæl gerne hvilket hold du ønsker)
Begge hold starter kun hvis der er 5 tilmeldinger.
Max 12 deltagere.